Prolog
Når du googler ordet sofa, popper et af kapitalismens hæsligste ansigter op, reklamer i tonsvis. Her
gør sultne møbelkæder og fabrikanter sig kloge på hvad det vil sige at sidde godt og tage sig godt
ud i andres øjne. De fortæller os konstant hvad vi bør gøre for at opnå accept og anerkendelse fra
vores omgivelser. Nogle brands bryster sig af designsofaer. Alle sofaer må logisk nok være
designet. I første omgang af en der har tegnet sofaen, uanset om vedkommende er kendt eller
ukendt.
Ud over at skulle vises frem, må en sofa, hvis man ser bort fra det funktionelle, have mange
menneskelige betydninger og udtryk. Det at have det godt med sig selv og sine nærmeste må for alt
i verden være det altoverskyggende tema. Kan du ikke samle dig selv, vil du måske heller ikke
kunne samle en IKEA-sofa og folk omkring dig. En bestemt sofa kan ikke hjælpe dig men du kan
hjælpe din sofa til at blive et rart sted at være.
Googler du sofa-betydning popper dette op: Ordet sofa kommer via fransk fra tyrkisk sofa,
forhøjning dækket med tæpper. Jeg har ladet mig fortælle at sofaen blev opfundet i rokokotidens
Frankrig og var et socialt møbel. Nok også et gedigent statussymbol, idet møblet gjorde en ophøjet
første gang man satte sig i det. I dag er møblet alle mands eje og det er en menneskeret at sidde
hævet over gulvet. En sofa optræder gennem livet i de mest ekstreme situationer, fra fødsel til død.
Fra de mest dynamiske og sociale relationer til dyb isolation og afmagt.
Sofaen har også opnået en vis magt over os som menneske. Her tænker jeg på de mænd og kvinder
jeg har hørt sige, ”Jeg er bange for at der går for meget sofa i vores forhold”. I en sofa kan du,
ødelægge dit forhold, genopbygge det, dyrke din isolation, forsumpe, skabe ideer, få ny viden,
fornægte, erkende, have åben dialog, dyrke sex, sove, spise, planlægge, forandre verden, være
sofavælger, skrive, læse, lære en anden at kende overfladisk, lære en anden at kende mere
dybtliggende, lære dig selv at kende, kontakte andre mennesker, se TV, se tilbage, se frem, nusse dit
kæledyr eller det der er bedre, græde, grine, nyde og væmmes. Du kan forspilde dine chancer. Eller
du kan gribe dem.
Groft sagt har du to eksistentielle valg, du kan være 100% tilstede i nuet og mærke dets kraft, eller
du kan sidde og soppe i fortid og fremtid. Sofaen kan også være selve afsættet til at udføre dine
handlinger. Så man kan med andre ord sige at sidder du i sofaen har du nogle valg der gør den til et
blødt afsæt til den virkelighed som på en gang synes både barsk og smuk. Meget kan lade sig gøre i
sofaen, selv det du foretrækker at gøre i mere afsides beliggende rum. Ja, meget kan lade sig gøre i
en sofa, du kan snakke med dig selv og du kan gentage dig selv og ikke mindst gentage dig selv. Du
kan også sige STOP, nu må jeg se at komme videre.
Når du efter denne bogudgivelse googler ordene: Sofastikeret af Frank Varsnæs, kunne følgende
tænkes at poppe op: En bog der er svær at placere med hensyn til genre. Det er en solid, varm og
velsmagende suppe varmet op med essays, noveller, fortællinger og råd til at bruge sofaen optimalt
og som affyringsrampe til at komme ud i virkeligheden i en allerhelvedes fart.
Bogen indeholder alvorlige temaer men også søde og livsbekræftende fortællinger om sofaen som
afsæt til virkeligheden.